Hvorfor beskæftiger sundhedsvæsenet sig ikke med helbredelse..? De vigtigste punkter i det bedrøvelige er, at 'væsenet' synes overordnet at have et formål om at fremme egne interesser; - den sundhedsvidenskabelige forskning bruger statistik fejlagtigt, - og helbredelse synes opgivet. Det sørgelige er set fra brugerens og samfundets synsvinkel >>>
De der tjener på behandling kan synes, at det går strygende >>>
Helt fra barn har jeg syntes, at der var alt for megen sygeligelighed og elendighed på vor klode. Der måtte da være overset(e) årsag(er).
Igennem et langt liv først som tandlæge og senere som forskningsbibliotekar har jeg brugt en meget betydelig del af min (fri)tid på at finde årsag(er) til elendigheden. Fra min uddannelse troede jeg fuldt og fast, at vi havde et af verdens bedste sundhedsvæsener, men det er nu min overordnede opfattelse, at det etablerede sundhedsvæsen ikke forbedrer situationen, og det bedrøver mig dybt.
Masser af oplevelser har bekræftet et tidligt indtryk, som jeg fik ved at læse bogen: Stakkels Patienter, og som handlede om væsenets meget dårlige håndtering af fejlbehandlede patienter. Mit klare indtryk er nu, at sundhedsvæsenet først og fremmest tager hensyn til prestige og økonomi for system, ejere og ansatte; kritikere og afvigere mobbes og/eller udsmides.
Derudover vil jeg koncentrere mig om to meget væsentlige årsager til bedrøveligheden:
1. Fatal fejl ved anvendelse af statistik til påvisning af nyttevirkning af apparatur og kemisk/fysiske metoder til behandling: En elementær, grundlæggende statistisk regel, som alle har lært ved indføring i statistik, er overtrådt i den sundhedsvidenskabelige forskning, hvad der gør konklusioner (påstået evidens) helt upålidelig. Det er noget, som vi alle har overset i sundhedsmæssig sammenhæng. Det er katastrofalt og særdeles omfattende, men må nødvendigvis rettes. Der opnås intet ved at udpege eventuelle syndebukke.
Statistik må kun anvendes på en samling af helt ens individer, og takket være dna-analyse ved vi nu med fuld sikkerhed, at alle mennesker (og naturlige dyr) er unikke individuelle individer. Statistiske resultater udført på en sådan population giver unøjagtige resultater, idet fundne resultater kan skyldes forskelle hos forsøgspersonerne. Man kan ikke afgøre, om resultater skyldes de anvendte metoder. Kontrolgruppe, dobbelt-blind-metoder og lignende ændrer ikke sagens kerne.
Der kan være alle mulige afvigende årsager til fejlslutninger - og det skal der ikke gættes om videnskabeligt - men som illustration af en teoretisk fejlkilde kan fx nævnes, at forsøgspersoners celler kan have vidt forskellige evner for opheling, og al form for behandling (kirurgi, medicin) er totalt afhængig af, at cellerne ordner opheling.
Statistik kan ikke give sikker diagnose eller helbredelse. Statistisk evidens kan end ikke garantere, at der findes et eneste menneske, der passer på det abstrakte gennemsnitlige tilfælde, der opereres med, og skulle der findes et menneske, der passer, så er der med fuld garanti ikke andre. Alle er unikt forskellige.
Det betyder, at der ingen garanti findes for god virkning af metoder, apparatur eller kemi udviklet ud fra statistik. Der kan endog være skadelig (dødelig) virkning for et aktuelt individ. Der er ikke testet, bevist eller sikret noget som helst ud over, hvad der sker med et gennemsnitligt objekt. Behandling ifølge statistisk diagnose og metode er en slags lotteri.
2. Vort sundhedsvæsen har så godt som totalt ophørt med at beskæftige sig med helbredelse. Faktisk har det offentlige sundhedsvæsen vel totalt opgivet at helbrede. Jeg mindes ikke at have set forsøg på at vise evidens for helbredelse. Man har vist slet ingen godkendt metode til at påvise helbredelse eller blot forbedring af livskvalitet. Man viser kun statistisk evidens for forbedring af en eller anden art eller - som især ved kræft - forlængelse af livstid. Der oplyses sjældent ret meget om påviste bivirkninger eller om livskvalitet.
Man anerkender slet ikke en generel skala for godt helbred og kan så ikke vurdere det aktuelle helbred eller potentialet for opheling. Der tjenes på at behandle - især lindring af symptomer. Man går ikke efter den individuelle årsag til symptomerne. Årsagen kan stadig virke, og så vil symptomerne gentages før eller siden. Det er godt for indtjening, men giver ikke helbredelse. For mig at se er det katastrofalt for sundhed.
Det svarer til at dæmpe eller slukke bilers eller maskiners advarselslampe uden at undersøge eller rette årsagen til advarslen.
Helbredelse forudsætter, at en specifik, individuel personlig årsag findes og rettes! - og det kan gennemføres! Man kan ikke helbrede ved at behandle et fiktivt, gennemsnitsmenneske dannet statistisk.
Betaling af skat til offentlig sundhedsvæsen går ikke til helbredelse. Jeg mener sammenhængen bør kendes offentligt. Jeg er fuldstændig klar over, at dette berører voldsomme prestigemæssige og økonomiske interesser, men sagen må frem i lyset, så der kan tages reel stilling til, om det bør fortsætte på denne måde. Jeg mener masser af mennesker forventer at blive raske ved indsats fra det etablerede sundhedsvæsen. Man forventer ikke - betaler ikke til - at blive 'parkeret' på bestandig behandling.
Det mest bedrøvelige er, at metoderne synes styret af en skjult overordnet målsætning gående ud på at tjene flest mulige penge på behandling. Der må derfor skabes større behov for behandling, hvad der kolliderer med. at helbredte mennesker ikke har brug for behandling!
Et sundhedsvæsen uden overordnet hensigt om at helbrede er bedrøveligt sygt! Medicin helbreder ikke og kan direkte modvirke helbredelse. Er det helbredelse at blive symptomfri? Eller kan organismen hjælpes til fuldstændig helbredelse på andre måder?
Medicin kan lindre symptomer, svække angreb og kan antagelig medvirke til at skabe en indpakning (indkapsling) af skader og derved hjælpe akut, men kroppens funktion vil være nedsat, og der vil være øget risiko for nye skader, hvis årsagen til skaden ikke er fundet, forstået og rettet. Indpakningen vil yderligere forringe muligheden for at opnå fuld helbredelse. Udviklingen kan ses i forkortet udgave hos sportsstjerner, der efter den første skade ret hurtigt får flere skader og efter nogen tid må opgive karrieren, fordi der aldrig helbredes fuldstændigt. Det etablerede sundhedsvæsen er næsten totalt ophørt med blot at nævne helbredelse!
Årsagen er, at opheling (helbredelse) af skader i menneskekroppen ordnes af biologiske celler, der må organiseres, styres af en plan. Tusindvis af celler tilhørende forskellige typer må formeres i ret omfang og placeres rigtigt, hvad der kræver en form for nøjagtig kontrol af processen. Ingen celler må vokse ubegrænset. Det kan ikke opnås blot ved at fylde en kemisk blanding (medicin) på menneskekroppen - uanset metode. Der kan sammenlignes med, at det kan være svært at samle et lille bord eller skab, selv om alle dele leveres i en kasse. Materialer + energi kan ikke alene klare opgaven.
Medicin testes i øvrigt yderst sjældent udførligt for alle bivirkninger, og der findes kun formel kontrol af forskningen. Ingen uafhængig forskning undersøger substansen i resultater og produkter - gentager den udførte forskning i alle detaljer og undersøger, om der er dårlige effekter set ud fra andre synsvinkler. Bivirkninger må klarlægges, og den negative effekt medtages i vurdering af nytte. Det må fx undersøges om kemiske produkter har forskellig virkning ved ændret koncentration eller ved samvirke med andre kemiske stoffer. Hvad sker der faktisk på cellenivesu; har man overhovedet kontrol over det; hvordan er virkningen på langt sigt for miljø og for arvelighed?.
I regnskaber er det snyd (bedrageri) at udelade negative poster. I den medicinske industri synes det at være reglen, at man ved markedsføring udelader næsten alt, der kan opfattes som negativt, og når ingen kontrollerer det, er der frit spil! Skal det fortsat være sådan?
Hvis man vil helbredes må der vælges andre metoder..! >>>
^