f34d6dc2-d9cd-4d74-b9a9-d36e3f3ba070jpg

ukdkjpg VIRKELIGHEDENS DANMARK >>> Når man som helt nybagte forældre går til sin kommune og beder om hjælp og råd får man lov at åbne for virkelighedens ”totalitære Danmark” i det der bliver kaldt ”forebyggelsespakken.”

001jpg

Forebyggelsespakken bliver kaldt en støtte til små nye familier, men realiteten er at kommunen overtager ”ejerskabet” af det nyfødte barn. Kommunens syn på det de kalder ”forebyggende støtte” er i stedet en ”forebyggende tvangsfjernelse” af det nyfødte barn allerede inden de nybagte forældre får lov til at vise hvad de kan. Den eneste fejl de har gjort er at bede om hjælp fordi forældreskabet er nyt for dem.

born_1jpg

Der skal ikke så meget til. Hvis man som nybagte forældre får lyst til at bede kommunen om hjælp til sit nye forældreskab, skal man huske på at "alt hvad man i god tro siger til en sagsbehandler, vil blive brugt imod en selv." Det er ofte svært for udenforstående at forstå, men bordet fanger altså.

Man bliver beroliget af sagsbehandlerne og overtalt til at møde op på et såkaldt familiecenter. Her viser sagsbehandlerne sig fra deres allerbedste side indtil de er sikre på, at de har opnået familiens tillid. Når familien herefter åbner op og betror sig til den kommunale sagsbehandler glider den pæne maske ganske langsomt af og man begynder at se systemets sande jeg. Men det sker først, når sagsbehandlerne er sikre på, at den lille nye familie ikke kan vikle sig ud af deres fortolkning igen. Det er en frygtelig oplevelse for nye forældre og deres bagland at få et barn taget fra sig umiddelbart efter fødslen og det de nye forældre ofte ikke ved er, at beslutningen om en evt. tvangsfjernelse fra kommunens side allerede er truffet måneder inden man møder op på dette ”familiecenter”. Familiecentret er stedet hvor selve tvangsfjernelsen af barnet bliver ført ud i livet som det første efter fødslen.

Et ordsprog siger ”den som sover i demokratiet vågner op i diktaturet” >>> og det får man for alvor at føle i en kommune som eksempelvis Holstebro kommune der har valgt at gå foran i disse "forebyggende" tvangsfjernelser. Det er uhyggeligt at vågne op i et samfund der får lov til at se på vore børn som værende statens ejendom. Der sker tvangsfjernelse af flere og flere børn og især tvangsfjernelse af nyfødte børn er et stigende fænomen. Anbragte børn og unge pr. 31. december efter administrationskommune og anbringelsessted >>>

retjpg

Kort beskrivelse af processen ved tvangsfjernelse af spædbørn. 1) Forældrekompetenceundersøgelsen:
Ved mulig tvangsfjernelse af en baby foretages denne undersøgelse typisk mens kvinden er gravid. Undersøgelsen foretages af kommunen med henblik på at belyse, hvordan parret vil klare det som forældre. Der er to kritikpunkter i denne procedure. Individer forandrer og forbedrer sig over tid, hvorfor der sjældent er en valid grund til at bedømme forældres evner før, eller kort tid efter, barnet er kommet til verden.

2) Møde i Børn & Unge-udvalget: I forbindelse med mødet, møder man som forældre op på kommunen med argumenter for, hvorfor det nyfødte barn ikke skal tvangsfjernes. Ifølge loven er det absolut sidste udvej at tvangsfjerne barnet fra hjemmet. Tvangsfjernelse af spædbørn er således af vanskelig karakter, idet barnet enten ikke er kommet til verden, eller kun har været det i kort tid.

3) Samvær: Børn skal hjem så hurtigt som muligt: Ved en tvangsfjernelse, er det kommunens opgave at gøre alt for, at barnet kommer tilbage til sine forældre hurtigst muligt. Særligt ved tvangsfjernelse af en baby er det afgørende, at nyfødte børn går gennem mindst mulig forandring. Spædbørn er skrøbelige i denne del af deres liv, hvilket gør stabilitet til en vigtig forudsætning i processen.

4) Afgørelsen: Hjemgivelse eller tvangsfjernelse: Ender sagen med at spædbarnet skal fjernes, går man videre med sagen i Ankestyrelsen. Til dette formål arbejder man målrettet på at fremskaffe nye oplysninger, der forbedrer sagen. Det være sig eksempelvis ved at få en anden psykolog ind over sagen eller en ekstern sagsbehandler. Man har ret til gratis advokathjælp i alle sager om tvangsfjernelse og sagen kan tages videre til byretten - og om nødvendigt landsretten - såfremt man ikke opnår det ønskede resultat i Ankestyrelsen. Tabes sagen ved domstolene hersker en såkaldt genbehandlingsfrist, som sikrer forældre, at sagen genoptages efter 1-2 år. For barnets bedste sættes denne frist i nogle tilfælde til 3 år, såfremt barnet er under 1 år ved tvangsfjernelsen.

5) Kommuners typiske fejl: Den hyppigste fejl hos kommunerne er, at de glemmer at følge op på forældrenes udvikling. Dette gør det vanskeligt at få forvaltning og sagsbehandler til at inddrage nye oplysninger i vurderingen. Det at kommunerne har en tendens til at hænge fast i gammelt materiale gør, at mange børn ikke kommer hjem til sine forældre hurtigst muligt.Der er meget store chancer for at de kommunale sagsbehandlere er inkompetente da deres uddannelse er mangelfuld i en alsidig og uvildig bedømmelse af de konkrete sager. Det kan derfor anbefales at man kæmper for sin ret og at man gør det med en god advokat ved sin side. Gå til medierne også selvom man offentliggør noget meget personligt.

Mediernes magt skal man ikke tage fejl af. Den er stor..! Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, Holbergsgade 6, 1057 København K, har bevilget cirka 37 millioner kroner til 17 kommuner for at styrke indsatsen overfor sårbare, nybagte familier. Det er vigtigt at give børnene fra alle familier en god start på livet, siger sundhedsministeren..?

Opdatering >>> Usmageligt menneskesyn, der hersker i dagens Danmark! Børn tvangsfjernes/kidnappes i dagens Danmark på vurderinger. Har forældrene beviser der taler imod deres vurderinger, kigges der ikke på disse. Melder forældrene sagerne/ulovlighederne til politiet, tages det ikke alvorligt og politiet lukker hurtigt anmeldelsessagerne ned uden efterforskning er foretaget.
Ønsker forældrene at indkalde vidner i retssagen, får forældrene af vide, at det bruger man ikke i "børnesagerne". Børnene lyttes der heller ikke til og loven blev i juli 2014 lavet om, således at "anbringelses-sagerne" kun kan komme for byretten og ikke ankes til Lands- eller Højesteret, hvormed sagerne tillige hindres i, at kunne føres for Menneskerettighedsdomstolen? Ingen retssikkerhed..?
"Vurdere" betyder omtrent det samme som at "taksere" (fastsætte eller anslå nogets værdi eller størrelse, især ud fra en fagmæssig vurdering). Se alle synonymer for "vurdere" nedenfor.
Synonymer >>> taksere, værdisætte, bedømme, revurdere, agte, censurere, måle, nedvurdere, omvurdere, opgøre, prioritere, prækvalificere, sjusse, sætte, veje, vægte, evaluere, tænke, ansætte, fastlægge.
At der på denne vis sidder nogle, som tit og ofte ikke aner hvad de taler om, og anslår andre menneskers værdi og frarøver dem deres børn (deler skæbner ud) bør stoppes for tid og evighed..! Stakkels børn..!
Jeg mener det er tid til et paradigmeskifte, samt at det er et nationalt ansvar, som ikke kun bør hvile på ryggen af de forældre, som er indfanget i omtalte nuværende "vurderings-show."
>>> Meningen var, at vi skulle hjælpes på vej som familie, men jeg fandt hurtigt ud af, at deres mål var at få mine børn fjernet, forklarer den 36-årige Anita Nielsen, som har boet på Holmegaardshuset.
>>> Formand blæser til kamp mod blødsøden ledelse: Elendige chefer skal hurtigere ud af vagten.
>>> Manglende forskning på området har betydet, at den måde, hvorpå vi anbringer udsatte børn, ikke har forandret sig stort de sidste 100 år. Skiftende socialministre symptombehandler, mens kommunerne klandres for de grimme anbringelsessager, lyder det fra Frank Ebsen, der forsker i anbringelser af børn og unge.
>>> Ny forskning giver for første gang indblik i de opvækstvilkår, anbragte børn i danske plejefamilier har. Især støtten til familierne og de tidligere anbragte over 18 år halter bagefter, mener Inge Bryderup, der er professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet og står bag undersøgelsen.
>>> CPS er en metode til at sikre, at forældre og fagfolk møder børn med kognitive vanskeligheder på en mere konstruktiv måde.
>>> Manglende forskning på området har betydet, at den måde, hvorpå vi anbringer udsatte børn, ikke har forandret sig stort de sidste 100 år. Skiftende socialministre symptombehandler, mens kommunerne klandres for de grimme anbringelsessager, lyder det fra Frank Ebsen, der forsker i anbringelser af børn og unge.
>>> Clean Cut kaldes det, når en anbringelse effektueres på få timer eller dage, og følges af et uhørt lavt eller intet samvær med den familie, det hjem og det miljø, de bliver fjernet fra. men det er langt fra hverken rent, rart eller pænt. Det forstærker det kæmpe traume det i forvejen er, at blive revet væk fra det hjem og den familie, hvor man føler man hører til.
>>> Empati og mentalisering minder om hinanden, men er ikke det samme. Empati kan groft sagt forstås som halvdelen af mentalisering. Empati handler om forståelse af andre, mens mentalisering også handler om at forstå sig selv. Man skal lære sine egne følelser og antagelser at kende for at få bedre kontrol over sine egne handlinger. Samtidig giver det bedre mulighed for at holde fast i, hvem man selv er.