Det geniale ved penge er, at de kan bruges til at købe og sælge varer. Uden penge eller andre betalingsmidler, ville sælgere og købere være nødt til at bytte varer og ydelser direkte med hinanden. Det ville være grusomt besværligt og en alvorlig bremse for økonomisk udvikling. Derfor har penge eksisteret så længe historikere og antropologer kan se tilbage.
GULD, SEDLER & GÆLD SOM BETALINGSMIDDEL
Mennesker har brugt guld som betalingsmiddel i perioder i løbet af de sidste 5000 år, selvom guld ikke gør nogen nytte som fx mad eller tøj. Men man har i de perioder kunnet regne med, at guld altid kunne byttes til varer og ydelser. Derfor har guld haft en universel værdi - en bytteværdi.
I 1800-tallet blev pengesedler af papir udbredt. De har heller ingen nytteværdi, så de blev knyttet til guldets værdi gennem en såkaldt guldstandard. Den garanterede, at en pengeseddel var ”noget værd”, fordi den altid kunnet byttes til guld, typisk i landets centralbank.
Men i løbet af 1900-tallet blev der brug for mange flere penge, altså betalingsmidler, end der var guld i centralbankernes skatkamre. Derfor opgav lande til sidst at knytte pengesedler til guld i centralbanken. Man lod i stedet blot pengesedler have en værdi i sig selv – en bytteværdi. Det fungerer, når alle accepterer og kan regne med, at sedlerne kan byttes videre til andre værdier.
Tilsvarende er bankers udlån en måde at skabe penge på: Der skabes en forventning om, at skyldneren vil betale sin gæld i fremtiden. Så længe kreditorerne kan regne med det, kan gælden bruges som betalingsmiddel - gælden har en bytteværdi.
Når der er skabt så meget gæld, at kreditorerne mister troen på, at den vil blive betalt tilbage, så ramler systemet gennem kriser, konkurser, kollaps og krak. Det kan vi undgå ved at fratage bankerne deres mulighed for at skabe nye penge ved at lave ny gæld.
VIL GULD ALTID VÆRE PENGE VÆRD?
Nu er guld ikke længere verdens universelle betalingsmiddel. Vil guld så blive ved med at være penge værd? Det vil det nok. Der er en begrænset mængde guld i verden, og der kommer kun ganske lidt nyt guld i omløb hvert år. Men om guldets værdi vil falde eller stige i fremtiden, er svært at sige.
Det er dog usandsynligt, at guld vil spille en væsentlig økonomisk rolle i fremtiden. Der er intet, som tyder på, at guld vil være andet end et finansielt spekulationsobjekt for en forholdsvis ubetydelig mængde investorer i fremtiden.
Det meste af verdens guld er stadig, som i tiden under guldstandarden, opmagasineret i centralbankernes skatkamre. Langt størstedelen af Danmarks 32.000 tons guld, der har en markedsværdi på omkring 16 mia. kr., er opmagasineret i den britiske centralbank, Bank of England, i London.
Mængden af guld i klodens skatkamre skal ikke bestemme mængden af penge i økonomien. På den måde er det nuværende system med en fleksibel pengemængde at foretrække. Men det skal ikke være nogle udvalgte, private virksomheder, der skal bestemme, hvor mange penge, der skal være i vores økonomi. Det skal staten gennem et uvildigt organ i Nationalbanken.
Det lille pengekursus finder du her >>>
^