20301jpg

ukdkjpg Rapperen Nikoline svarer her >>> på kritik af hendes nyeste musikvideo, hvori hun affyrer skydevåben mod billeder af fremtrædende politikere. Musiker, instruktør, producer og debattør Nikoline Vicic Sunshine Rasmussens musikvideo 'Flertallet er dumme' har været underlagt en debat, som viser, at der ikke er grænser for dumhed. Ingen politikere >>> tør at kritisere indeholdet som, ifølge hende selv, er reaktionerne på diagnosen af et defekt demokrati" >>>nikolijpg
flertallet-tekstjpg

Mange opfatter videoen som en opfordring til vold, men (mis)opfattelser er der mange af. Det er imidlertid ikke min (Nikolines) opgave at udlevere et facit. Der er ikke noget facit. Du kan opfatte videoen som en opfordring til vold uanset min intention. Du kan også opfatte patronerne i videoen som symbol på mine ord og se videoen som et systematisk angreb på et defekt demokrati.

rapperjpg

Al kunst er en interaktion, der afhænger af, om den observerende kan reflektere over det, han eller hun ser. Videoen kræver noget af dig, og du får kun de svar, dine spørgsmål muliggør. Kunsten er, når alt kommer til alt, et møde med dig selv.

Det er et fascistoidt vildspor at klandre musikere for andres opfattelser og handlinger. Debatten er ikke ny. Alle samfundskritiske kunstnere lige fra danske Broby Johansen i 1922 over den amerikanske rapper Eminem til serbiske Marina Abramović er blevet anklaget for det samme. Men jeg synes, det er dødsygt og meningsløst at have banale debatter om kunstneres brug af voldelige udtryk på film, musik, malerier i stedet for at debattere det, som værkerne faktisk afslører om samfundet.

Virkelighedens vold bliver ikke reduceret ved at forbyde vold i film, litteratur og musik
Verden er voldelig. Vestens demokrati bygger på og afhænger af vold (europæisk kolonialisme, USA's afrikanske slaver osv.), og virkelighedens vold bliver ikke reduceret ved at forbyde vold i film, litteratur og musik.

Skyderierne i de københavnske gader er ikke opstået, fordi Loyal To Familia har hørt min sang 'Flertallet er dumme' for mange gange på YouTube. Det er paradoksalt og hyklerisk, når politikere vil have en musiker til at tage afstand fra vold, samtidig med at de har trukket Danmark med i USA's arabiske fiaskoer: Irak, Syrien, Libyen, Afghanistan med store civile tab til følge. Rigtige mennesker af kød og blod. Ikke bare ansigter på papir.

Det er kunstens opgave at udfordre magten. Især i en tid, hvor mange store medier reducerer den demokratiske debat til ufaktuelt, Se&Hør-sensationalistisk click-bait og Ricky Lake-agtige tv-dueller for døve ører.

'Flertallet er dumme' er inspireret af J. F. Kennedys advarsel: »Those who make peaceful revolution impossible will make violent revolution inevitable«. Det, synes jeg, er en vigtig reminder. Ikke som en opfordring til vold, men som en opfordring til at undgå at komme dertil.

Og det er ultimativt det, jeg vil med videoen: vende andres apati til vrede og øge den aktive deltagelse i demokratiet, så Danmark kan få et nødvendigt opgør med alle involverede i Dong-aktiesalget, SKAT, Panama Papers, Bankpakken, Irak-krigen og så videre, så vi i fælleskab kan reparere vores defekte demokrati.

Demokrati er, at alle er lige for loven, retssikkerhed og ytringsfrihed (herunder tale-, trykke- og forsamlingsfrihed).

Skattesvig er strafbart efter skattekontrollovens §13, stk. 1. Der står intet om, at du kan slippe for straf, hvis du er mangemillionær. Men sådan er virkeligheden ikke desto mindre.

Både Danske Bank og Nordea, Jyske Bank og alle mangemillionærerne med penge i skattely gik fri, alt imens almindelige danskere bøder for mikroskopiske overtrædelser og ligger under for et af verdens højeste skattetryk. Har vi ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, når fredelige klimademonstranter bliver arresteret, og folk der vifter med det tibetanske flag i forbindelse med et officielt besøg fra Kina, bliver slæbt væk af politiet?

Har vi ytringsfrihed, når kulturordførere på DR1 truer med at politianmelde mig for at lave samfundskritisk kunst?

Har vi ytringsfrihed, når kulturordførere på DR1 truer med at politianmelde mig for at lave samfundskritisk kunst?

De facto monopoler og amerikaniseret kapitalisme er ikke det samme som liberalisme. Landbrugsstøtte til det urentable landbrug, toldmure og statens bailout af private banker forbryder sig mod det liberale motto 'Lad falde hvad ikke kan stå'.

De røde er ikke røde, og de blå er ikke blå. Men vi har jo selv valgt de politikere, vil nogen måske indskyde, og ja det har vi. Demokrati er noget, vi er fælles om. Men vi har jo ikke sat kryds på hverken SF eller Venstre for, at de skulle skylle trecifrede milliardbeløb ud i lokummet?

Kan man kalde det demokrati, bare fordi der er pest- eller kolera-valg hvert 4. år? Hvordan kan man blive repræsenteret i den repræsentative parlamentarisme, når alle kandidater fra yderste venstrefløj til højrefløj siger ét og gør noget andet?

Hvilke sanktionsmuligheder har borgerne i et system, hvor den lovgivende magt er immun over for loven? Hvordan får vi et bedre demokrati? Det er ultimativt dét, min video opfordrer danskerne til at diskutere og finde løsninger på >>>
^

Flertallet er dumme. Det her er resultat:
Dong aktiesalg til Goldman Sachs. På Corydon mandat
Vestens pseudodemokrati er sammenbrudt totalt
New Public Management statsattentat
Milliarderne fosser ud af EFI’s datamat
Nedskærer to procent årligt, sundhedssektor i spagat
Ingen ser alternativ til vækst fabrikat
Pengesystemet kun en gældsautomat
Og danskerne ligger akkurat som de har redt
Brutalt analt spredt for Mærsk og CETA traktat
Omvendt Robin Hood i Venstres Minimalstat
Velfærdssamfundet afmonteret Radikalt
Depression, stress og angst mere og mere udbredt
Kafkas Processen er det nye normalt
Jeg kan ikk’ holde det ud jeg er ved at gå grassat
Oprøret kvalt af psykofarmaka globalt

Danske Bank og Nordea
Hvidvask assisterer
Panama opererer
Og kun én procent lukrerer
Hver dag ny skandalesag
Arrogante spin Støjberg Flødekage
Penge til de øvre lag
Hver dag ny skandalesag
Dovner på din flade bag
Accepterer flertallets nederlag
Flertallet synes at flertallet er dumme
Det er alle mod alle ud over afgrunden

Danmark er blevet Nanny State Society
Formynderstat og meningsløst regelrytteri
Ingen logik. Tryk 1, 2, 3, 8, 9 (telefontastelyde)
Får mig til at skrige som et Edvard Munch-maleri
Vores bureaukrati gør mig rasende indeni
Vi drukner i konsensus vækst mytologi
Socialdemokratiets plan for det offentlige
Fra start til slut udarbejdet af McKinsey
Apati har konsekvens af demokratisk parodi
Liberal version af Animal Farm hykleri
Dit kryds er lige meget. Ligner plutokrati
Magten er kun 423 af de rige
Godepenge.dk prøver at befri
Samfundet fra bankernes gældsslaveri
Det er kortsluttet adfærdspsykologi
At danskerne ikke er på gaden i raseri
Oprør i gaden udebliver
Imens bobler krakelerer
Medier tabloidserer
Sund fornuft kapitulerer
Hver dag ny skandalesag
V, K, O, LA
R og A tørrer ansvaret af
Overbefolkning brænder kloden af
1984 i dag
er Big Brother 2017 NSA
Flertallet synes at flertallet er dumme
Det er alle mod alle ud over afgrunden
Social mobilitet virker ikk’
Øget ulighed og ustabilitet er problematik
Ved du ikk? Så tjek Danmarks Statistik
Ifølge neo-liberal optik. obskur cand.oecon. matematik
2+2 = 5 logik
Ayn Rand »objektivisme« facit
Du er din egen lykkes smed, dummernik
De sir’: Lad falde hvad ikke kan stå
Fra glaskontorer du ikke kan nå
Men hver gang »Too Big To Fail« går fallit
Skaber penge ud af ingenting
Renteprofit
Agerer som samfundets største parasit
Betaler kollektivet deres deficit
Du kan ikk’ melde dig ud. Der er ikk’ noget EXIT

Danske Bank og Nordea
Hvidvask assisterer
Panama opererer
Og kun én procent lukrerer
Hver dag ny skandalesag
Arrogante spin Støjberg Flødekage
Penge til de øvre lag
Hver dag ny skandalesag
Dovner på din flade bag
Accepterer flertallets nederlag
Flertallet synes at flertallet er dumme
Det er alle mod alle ud over afgrunden

Du har gæld!
Bankerne har gæld!
Hele Danmark har gæld!
USA har gæld!
Alle har gæld!
Så hvis alle skylder penge, hvem skylder vi så pengene til?
Hvorfor spørger du ikk’ om det?
Og hvordan er vi kommet hertil?
Hvem har ansvaret for det?
Mainstream økonomer der ignorer’ empiri?
Ignorer kredit og ignorer Minsky?
Og dem lytter alle politikerne til!
Og dem sætter du kryds ved?!!
Så hvem har ansvaret?
Det har du..!