Der gik et lille gys af begejstring gennem kroppen for nogen og gru for andre, da det for et par år siden blev muligt at betale sin togrejse i Sverige med en lille chip under huden. I flere virksomheder kan man nu bruge chippen som adgangskort, ligesom den er brugbar som medlemskort i fitnesscentre.
Chippen er en såkaldt NFC, Near Field Communication, eller RFID, Radio Frequency Identification. En teknisk løsning, der svarer til den, der gør det muligt at betale kontaktløst med mobiltelefon. Og for mange er det netop en besnærende tanke også at være i stand til at købe ind uden at bruge kontanter, kort eller mobil og blot køre hånden hen over en læser.
"Det er indtil videre en gruppe tech-entusiaster, der udforsker teknologiens muligheder. Men det er bestemt en udvikling, vi også kommer til at se i Danmark. Sverige er først med at prøve det her af, fordi der bliver flere og flere kontantløse forretninger," siger Jonas Hedman, professor i digitalisering ved Institut for Digitalisering på CBS.
Kontantløs inden for få år
Antallet af svenskere med en chip under huden i hånden skal tælles i tusinder, men der findes ikke en præcis opgørelse. Jonas Hedman, professor i digitalisering ved Institut for Digitalisering på CBS, fortæller, at selv om chippen tilbyder en bekvem løsning på et hverdagsproblem, så udgør chippede mennesker en lille kreds i Sverige.
"Det er indtil videre en gruppe tech-entusiaster, der udforsker teknologiens muligheder. Men det er bestemt en udvikling, vi også kommer til at se i Danmark. Sverige er først med at prøve det her af, fordi der bliver flere og flere kontantløse forretninger," siger han.
Ifølge Danmarks Nationalbank betaler hver voksen dansker med et kort i gennemsnit 1,2 gange om dagen. Sammen med Norge og Sverige er vi de lande i EU, der er længst fremme med udfasning af kontanter. I 2017 foregik 23 pct. af danskernes betalinger i fysiske butikker med kontanter, mens euro-området lå på 79 pct.
Jonas Hedman er professor i digitalisering ved Institut for Digitalisering på CBS.
Svenske butikker er ikke underlagt en kontantregel som danske butikker, der er forpligtede til at modtage mønter og sedler, hvilket kan være årsagen til, at man i Sverige er mere optaget af at teste alternative betalingsløsninger.
Jonas Hedman har sammen med Niklas Arvidsson fra det tekniske universitet KTH i Stockholm og Björn Segendorf fra den svenske Riksbanken regnet sig frem til, at Sverige bliver kontantløst den 24. marts 2023. De facto kontantløst, for kontanterne vil stadig eksistere, men det vil ikke være muligt at bruge dem nogen steder. Tilsvarende udregninger findes ikke for Danmark, men Jonas Hedman vurderer, at udviklingen i Danmark går i samme retning.
Usynlig betaling er det næste store gennembrud
En betalingschip behøver ikke sidde under huden. Den kan også integreres i et ur eller en anden genstand. I praksis kan chippen placeres hvor som helst og integreres i armbånd, nøglering eller andet, man har med sig. Chippen er passiv, hvilket vil sige, at den ikke kan sende signaler om position og dermed spores, for den aktiveres kun, når den bliver holdt op mod en læser.
I Danske Bank tror man ifølge Katrine Mitens, chef for betalinger, mest på mobilbetalinger og på, at betalings-wearables er en overgangsløsning, inden vi ser den næste store bølge af forandring.
"Jeg tror, at den næste nye betalingsmulighed er usynlig. Vi så, at kontaktløse dankort gjorde betalinger meget nemmere og hurtigere for kunderne, og i forlængelse af den udvikling kan man godt forestille sig, at hele betalingsoplevelsen bliver integreret i købet gennem en eller anden form for identifikation, som ikke bemærkes," siger Katrine Mitens, chef for betalinger i Danske Bank.
"Der er en barriere i forhold til at få noget placeret under huden, og med en chip i mobilen eller i et armbånd har man stadig en ekstra ting, man skal have med. Så det vil ikke for alvor ændre vores betalingsmønstre. Jeg tror, at den næste nye betalingsmulighed er usynlig. Vi så, at kontaktløse dankort gjorde betalinger meget nemmere og hurtigere for kunderne, og i forlængelse af den udvikling kan man godt forestille sig, at hele betalingsoplevelsen bliver integreret i købet gennem en eller anden form for identifikation, som ikke bemærkes. Det vil være en drastisk ændring og meget bekvemt for kunderne," siger Katrine Mitens, der tilføjer, at kunderne med de teknologiske fremskridt har mulighed for at vælge den betalingsmulighed, der passer bedst til købet.
Katrine Mitens er chef for betalinger i Danske Bank.
Hun henviser til Amazon Go supermarkedet i USA, hvor kunden går ind, tager sine varer og går ud uden at betale. Beløbet bliver i stedet trukket direkte fra kundens konto, og der tikker en kvittering ind i en tilhørende app. Det vil kræve en god betalingsløsning, der baserer sig på ansigtsgenkendelse eller anden kropsidentifikation, da registrering sker via kameraer, sensorer og kunstig intelligens.
Regler om persondata bliver mere restriktive
Netop udsigten til flere kameraer i butikker kan vække bekymring, men ifølge Jonas Hedman er det allerede en del af hverdagen for mange mennesker. Han peger på, at der i forvejen er kameraer, der registrerer vores færden verden over, og at man allerede kan overvåges mere intensivt gennem mobilen, smarte højttalere og tv hjemme i stuen eller på computeren.
"Men det er klart, at overvågning og etik altid er relevant at diskutere i relation til digitalisering. Den persondataforordning, der eksisterer i dag, vil blive endnu mere restriktiv, jo mere digitalisering, der rulles ud," siger han.
Nordisk samarbejde viser betalingsvejen på tværs af grænser
I Kina kan man allerede betale med sit ansigt via ansigtsscanning, men i Japan kommer du længst med kontanter. I andre lande er der efterhånden størst tradition for mobilbetalinger, og i de nordiske lande er vi ret langt fremme mod et kontantløst samfund. De mange forskellige betalingsmuligheder bliver dog en udfordring, når vi rejser ud og handler på tværs af grænserne. Det er ifølge professor i digitalisering, Jonas Hedman, et internationalt problem, der bør adresseres.
"Vi kommer til at se 100 pct. digitale betalinger inden for en årrække, og hvis ikke vi selv skaber en ensartet løsning til at anvende dem, kommer der en udenlandsk mastodont og gør det," siger han.
Katrine Mitens fortæller, at seks af de store banker i Norden er gået sammen om at skabe en nordisk clearing platform, der kan sende betalinger på tværs af lande og valutaer.
"Initiativet, P27, er det første af sin slags i verden, og vi håber, at andre lande følger efter, så de også får mulighed for straksbetalinger på tværs af grænser. Det er en service, der allerede i dag er efterspurgt hos blandt andre MobilePay-brugere," siger hun.
Læs mere om Danske Banks smarte og personlige løsninger, der kan give dig overblik over din økonomi.
Denne annonce er produceret 02.12.19 af Børsen Creative i samarbejde med Danske Bank.
